Phishing og sikkerhed

Hvad er phishing og vishing?

Phishing sker som regel via e-mail eller en hjemmeside og er et forsøg på at narre dig til at afsløre dine personlige og finansielle oplysninger ved at fremstå som legitim kilde, såsom Atradius. Det kan omfatte informationer som din fødselsdato, loginoplysninger, kontodetaljer, kreditkortoplysninger, PIN-koder mm. Vishing er et forsøg på at skaffe de samme oplysninger over telefonen.

Hvordan opdager jeg phishing og vhising?

Du på altid være opmærksom, når der bedes om dine personlige eller finansielle oplysninger. Dette gælder også ved meddelelser, som henviser dig til en hjemmeside, hvor du skal indtaste disse oplysninger. Overvej altid, om kontakt fra en tilsyneladende trofærdig organisation kan være et fupnummer. 

Hvordan kan jeg blive sikker online?

Vær på vagt. Atradius sender aldrig uopfordrede e-mails, som beder vores kunder om at opdatere eller bekræfte deres personlige og sikkerhedsmæssige informationer. Atradius vil aldrig ringe til dig og bede dig om at opdatere eller bekræfte dine informationer; især din adgangskode. Dine loginoplysninger er personlige og bør ikke videregives. Vær opmærksom på generelle henvendelser som ”Kære Kunde”. Atradius kontakter dig altid med dit navn.

Hold dig opdateret på de advarsler, vi lægger op på vores hjemmeside. Tænk før du klikker, og vær opmærksom på loginformularer. Cyber-kriminelle kan bruge links i e-mails, online annoncer og tweets til at henvise dig til en falsk hjemmeside, hvor de kan stjæle dine loginoplysninger. Log kun ind, når du er helt sikker på, at det er den helt rigtige hjemmeside.

For at hjælpe dig med at blive sikker online, kan du kontrollere følgende:

  • Er adressen til Atradius’ hjemmeside stavet korrekt? Kriminelle bruger som regel en lignende adresse som for eksempel atardius.com i stedet for atradius.com.
  • Starter adressen med https://? ”s”-et står for ”secure”, hvilket betyder, at der er sikret mod efterligning og scrambling, samt at dataen er krypteret. Hvis adressen derimod starter med ”http” (uden ”s”), er internetforbindelsen ikke sikker.
  • Kontrollér om sikkerhedslåsen er synlig på skærmen. Du bør se dette ”lås”-ikon på enhver side fra det tidspunkt, du logger ind, til det tidspunkt, du logger ud. 

Sørg altid for, at din enheds software er opdateret og har en sikkerhedssoftware installeret og i drift. Du bør i særdeleshed: 

  • sørge for, at enheden er godt beskyttet. Brug en opdateret antivirus og anti-malware-software. Sørg for, at de automatisk er aktiveret i det, du tænder din enhed.
  • søge regelmæssigt efter opdateringer til dine softwares (apps, virusscanner, internet browser og browser plug-ins) og installere dem, når de bliver tilgængelige.
  • ikke installere software (apps, virusscannere, internet browser eller browser plug-ins), som stammer fra en ukendt kilde. 
  • sørge for, at din trådløse forbindelse er sikker.
  • kontrollere, at dine plug-ins er opdateret og kun stammer fra legitime kilder (for eksempel Adobe Reader, Adobe Flash, Microsoft Silverlight, Java). 

Hvad skal jeg gøre, når jeg opdager et forsøg på phishing eller vhising?

Det vigtigste er, at aldrig svare på mistænkeligheder med dine personlige eller finansielle informationer. 

Lad være med at udfylde formularer via links fra disse mistænkelige meddelelser.

Kontakt Atradius via din sædvanlige kontaktperson for at rapportere et forsøg på phishing. Vær forsigtig med at bruge links i den mistænkelige mail til at kontakte Atradius; så lad være med at svare på mailen og lad være med at klikke på links i mailen. Vær ligeledes forsigtig med at kontakte os på telefonen efter et forsøg på vishing – vent først nogle minutter, da svindleren kan have holdt linjen åben.   

 

Ansvarsfraskrivelse

Oplysningerne heri er udelukkende informative og må ikke bruges til andre formål. Se venligst den aktuelle police eller den relevante produkt- eller serviceaftale for de gældende betingelser. Intet heri medfører nogen rettighed, forpligtelse eller ansvar på vegne af Atradius, herunder enhver forpligtelse til at foretage due diligence af købere eller på dine vegne. Hvis Atradius foretager en due diligence vedr. en køber, er det for egne forsikringstekniske formål og ikke til fordel for den forsikrede eller nogen anden person. Ydermere må Atradius eller dets tilknyttede virksomheder eller datterselskaber ikke på noget tidspunkt være ansvarlig for direkte, indirekte, konkret dokumenterede tab eller følgetab, der måtte opstå som følge af brugen af udtalelserne i denne information.